Marketing i 2026: Hvorfor "menneskelig" er den vigtigste KPI lige nu

Marketing i 2026: Hvorfor
Laura Riis Frederiksen, marketingkonsulent i Ørskovgruppen Laura Riis Frederiksen | Udgivet: 30. marts 2026

Det er svært at spå, og især om fremtiden. Det sagde Storm P klogt, og det holder stadig. Alligevel behøver du hverken være filosof eller fremtidsforsker for at se, at marketinglandskabet ændrer sig i 2026.

Efter et par år med begejstring over AI og lynhurtig indholdsproduktion, er vi ramt af en modreaktion. Forbrugerne er trætte af sjælløst indhold, og de er blevet eksperter i at spotte det.

Her er de fire vigtigste tendenser, du skal navigere efter i 2026, hvis du vil fange og fastholde opmærksomhed i en verden, der hungrer efter ægthed.

1. Video er den ultimative tillidsmarkør

I en verden af deepfakes og AI-genererede billeder er det med video, du kan bevise din menneskelighed. Samtidig mindsker video afstanden mellem dig og din målgruppe, så du lettere kan opbygge relationer og genkendelighed.

I 2026 handler markedsføring om nærhed. Vi ser et skifte fra de store produktioner til mere upoleret indhold. Det betyder, at en hurtig video med din smartphone, hvor du deler en konkret indsigt eller svarer på et kundespørgsmål, ofte konverterer bedre end en dyr reklamefilm. Din målgruppe vil se og mærke, hvem der står bag dit brand, før de vælger det.

 

2. Storytelling er ikke længere "nice-to-have"

I takt med, at AI har gjort copy-paste-indhold gratis og uendeligt, er værdien af den personlige fortælling, som din modtager kan mærke, eksploderet. Din historie er dit anker i et hav af generisk indhold. Stop med at fokusere på hvad du sælger, og begynd at fortælle hvorfor det betyder noget.

God storytelling handler også om at turde vise, når processen ikke er lineær. Vi er færdige med kun at høre om succeserne. Fortæl om de udfordringer, du har løst, de fejl du har lært af, og den passion, der driver dig hver dag. Når du deler din ærlige erfaring og viser menneskene bag, skaber du en følelsesmæssig krog, som kunstig intelligens aldrig kan kopiere. Det er det, der flytter dig fra at være en virksomhed til at være et menneske, som din modtager kan spejle sig i og få lyst til at handle med.

 

3. Det koster at være kedelig

I en tid hvor AI kan generere korrekte, men ofte knastørre tekster, er humor blevet din største konkurrencefordel. For sandheden er barsk: Det er dyrt at være kedelig. 

Kedelige reklamer koster virksomheder dyrt i tabt effekt, fordi vi simpelthen ikke husker dem. Når vi fjerner følelserne, fjerner vi også gennemslagskraften. I 2026 vinder de brands, der tør have kant, selvironi og et glimt i øjet. Kig på din egen markedsføring udefra: Er den mindeværdig?

 

4. Den nye søgemaskine er social medier

Tiden, hvor SEO kun handlede om Google og teksttunge artikler, er forbi. I 2026 bruger især de yngre generationer TikTok, Instagram og YouTube som deres primære søgemaskiner. De leder efter svar i videoformat, fordi det er hurtigere, mere visuelt og føles mere troværdigt.

For at blive fundet i 2026 skal du tænke i videomarketing. Det betyder, at du skal optimere dine videoer med de rigtige søgeord i både titler, beskrivelser og de faktiske ord, du siger, men vigtigst af alt skal du skabe indhold, der svarer direkte på de spørgsmål og forbehold, din målgruppe har til det, du leverer. Hvis din video løser et problem eller giver en konkret og brugbar indsigt, bliver den prioriteret og vist til de relevante mennesker.

  

Hvad betyder det for dig?

Markedsføring i 2026 handler i bund og grund om at gå tilbage til rødderne: Den gode samtale, den ærlige relation og modet til at vise mere af dig og din virksomhed. Brug teknologien til at gøre arbejdet lettere, men lad aldrig maskinerne overtage din stemme, humor og sunde fornuft.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at gøre din markedsføring mere menneskelig? Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde din stemme i et digitalt landskab.

Er du nysgerrig på dine mulighederne med film, så lad os tage en snak om, hvilke historier der kunne være spændende at fortælle til din målgruppe.

Laura Riis Frederiksen, marketingkonsulent i Ørskovgruppen

Marketingkonsulent
i Ørskovgruppen

Laura Riis Frederiksen

Send mig en mail
Eller ring 20 72 15 86